Frimann Hansen Automobiler A/S er en fusion mellem tidligere Henrik Hansen Automobiler A/S og Frimann Biler A/S. Vores værdier harmonerer perfekt sammen, så for os var det et naturligt vognbaneskift. Det betyder, at vi nu kan byde vores kunder velkommen i både Næstved, Vordingborg og i Nykøbing Falster.
Fusionen skyldes udelukkende, at vi gerne vil gøre det, der kan give dig som kunde mest mulig værdi. At vi nu er til stede i tre (fire fra d. 1. maj 2024) byer med både bilforretninger, værksteder og med specialiserede medarbejdere gør, at vi nu har endnu flere muligheder for at yde en ekstraordinær service og opfylde dine behov.
Du vil møde det samme passionerede personale, som du er vant til, så du som kunde trygt kan sætte kursen mod en af vores forretninger og få den service og rådgivning, som du fortjener.
Derudover har vi med fusionen kunne tilføje Hyundai til vores række af autoriserede mærker. Det betyder, at du i vores afdeling i Nykøbing Falster kan købe nye Hyundai-modeller og svinge din Hyundai forbi vores autoriserede værksted til service eller reparation.