Klausuleret til fredag den 14/3 kl 11.30
Opel & Citroën i Slagelse flytter sammen med Peugeot & Fiat
Frimann Hansen Automobiler A/S overtager den 1. april 2025 Gunner Due Bilers forretning i Slagelse, som forhandler og servicerer Opel og Citroën fra adressen Ndr. Ringgade 1, 4200 Slagelse.
I samme forbindelse flyttes Opel- og Citroën-salget samt værkstedet til Frimann Hansen Automobilers adresse på Skovsøviadukten 1B i Slagelse. Dermed samles de to bilmærker med Peugeot og Fiat, der ligeledes er en del af bilproducenten Stellantis.
”Flytningen er en strategisk beslutning, der sikrer vores kunder en endnu bedre serviceoplevelse. Ved at samle Opel, Citroën, Peugeot og Fiat under ét tag skaber vi en stærkere enhed, hvor vores kompetente medarbejdere kan tilbyde specialiseret rådgivning og service på tværs af mærkerne,” siger Kristian Hansen, direktør i Frimann Hansen Automobiler A/S.
Som en del af overtagelsen flytter de 20 medarbejdere fra Gunner Due Biler i Slagelse med til Skovsøviadukten, hvor de fra tirsdag den 1. april 2025 står klar til at tage imod Opel- og Citroën- kunderne på den nye adresse.
”Overtagelsen passer perfekt ind i vores strategi om at repræsentere alle Stellantis-mærkerne – Peugeot, Citroën, Fiat, Opel m.fl. – i de byer, hvor vi allerede er til stede: Slagelse, Næstved, Vordingborg og Nykøbing Falster. Vi ser det som en naturlig udvikling af vores forretning og en styrkelse af vores samlede tilbud til kunderne i Region Sjælland,” siger Kristian Hansen, direktør i Frimann Hansen Automobiler A/S.
”Vi er glade for denne aftale, der sikrer en god overgang for både kunder og medarbejdere. Vores fokus har altid været at tilbyde den bedste service, og vi er sikre på, at Frimann Hansen Automobiler vil videreføre denne ambition,” udtaler Phillip Due, direktør i Gunner Due Biler.
”Selvom vi nu overdrager vores afdeling i Slagelse, fortsætter vi vores stærke tilstedeværelse i Køge, Roskilde og Store Heddinge. Vi har investeret betydeligt i at styrke vores værksteder og servicecentre, herunder etableringen af større skadecentre i både Køge og Rokilde. Vi ser frem til at fortsætte vores vækst i disse byer, hvor vi har store ambitioner for fremtiden. Derudover arbejder vi på nye forretningsinitiativer, som vi glæder os til at løfte sløret for senere i 2025,” siger Phillip Due, direktør i Gunner Due Biler.
For yderligere information, kontakt:
Kristian Hansen, Direktør, Frimann Hansen Automobiler A/S
E-mail: kh@frimann-hansen.dk
Mobil: 2217 4041
Phillip Due, Direktør, Gunner Due Biler A/S
E-mail: phillip.du@gunnerdue.dk
Mobil: 2999 5502
På billedet fra Venstre: Frederik Due medejer Gunner due,
Kristian Hansen Direktør & ejer Frimann Hansen,
Phillip Due Direktør og ejer Gunner due,
Claus Due Ejer Gunner due,
Kim Frimann Ejer og Bestyrelsesformand Frimann Hansen,
Christian Due Ejer Gunner due
Jesper Carstensen Ejer Frimann Hansen automobiler.